12. april 2023
Ali er kommet i arresten.
Vi har igennem årene renoveret rigtig mange ejendomme rundt omkring i forskellige størrelser.
Derfor kan det være sjovt at få lov til at prøve kræfter med en ”anderledes” byggesag.
Vores projektchef Ali Jamali har været så heldig at få en af de sager, han er sammen med en masse dygtige håndværkere i gang med at renovere Blegdamsvejens Arrest, her skal 93 fængselsceller og taget fornyes.
Man kan sige at Blegdamsvejens Arrest skiller sig ud fra de renoveringsprojekter vi normalt arbejder med, og det kræver en del koordinering og planlægning, men vi er altid klar på en udfordring!
Vi vil gerne sige tak til bygherre #DirektoratetforKriminalforsorgen, Alex Poulsen Arkitekter A/S og alle arrestens medarbejdere for det gode samarbejde.