Vor Frelser Kirke
I denne fredede bygning med det berømte snoede tårn blev det 2.000 m² store tag udskiftet og dele af tømmeret under taget ligeså.
Renovering
Der skulle udbedres skader fra råd og hussvamp under taget på Vor Frelser Kirke. Der var store håndværksmæssige udfordringer, bla. var der omkring 12 meter fra tagrenden til kippen med en hældning på 65 grader. Dette betød at tømrerne ofte hang i liner og arbejdede fra de enorme tværbjælker i den kæmpe tagrum i to etager.
En stor udfordring var de store dimensioner på tømmeret, som skulle være indbygnings tørt. De nye bjælker i Douglasgran var på 240×300 mm i længder op til 9 meter.
Selvom bygningen var fredet, fik vi lov til at lave fast undertag, uden at det overordnede bygningsudtryk blev forstyrret og desuden løste det de vedvarende problemer med fugt og blæst på loftet.