AB Storgården

Andelsforeningen Storgården var ved opførelsen i 1935 kendt som Danmarks længste boligblok på 280 meter og er i dag kategoriseret som bevaringsværdig.

Renovering
Vi har udskiftet 850 vindueselementer samt alle sålbænkene på ejendommen fra lift. Sålbænkene var tidligere udført i malet alu, men er efter renoveringen udført i zink i egenproduktion.

Derudover blev sagen kompliceret af, at vi undervejs måtte bruge ekstra tid på at udbedre gavlen, som faldt fra hinanden, da vi begyndte isætningen af de nye vinduer. Det betød, at vi udskiftede det gamle murværk samt bærende jernkonstruktioner med nye jerndragere.

Københavns Kommune har fulgt renoveringsprocessen tæt grundet ejendommens status som bevaringsværdig, og det lykkedes også at skabe bæredygtighed i projektet, idet de gamle vinduer blev solgt videre, hvilket samtidig gav andelsboligforeningen en mindre sum penge. Samtidig var der stor fokus på isat samme type vinduer som ved opførelsen og i samme farve.

Galleri

close-w
Luk
close-w
Luk