Slotsherrens Have
Rødovre Almennyttige Boligselskabs bebyggelse Slotsherres Have består af etagebyggeri og rækkehuse Etagebyggeriet består af tre boligblokke i fire etager med i alt 89 lejligheder.
Renovering
I Slotsherrens haves etagebyggeri udførte vi en energirenovering. Hovedentreprisen bestod i:
- Tagisolering og udskiftning af 3.300 m² tegltag
- Udskiftning af 678 vinduer og døre, heraf 129 altanpartier.
- Opførelse af nye teglaltaner og opsætning af trapper til nye private haver i stueetagen samt renovering af 15 udgangspartier/opgange
Resultatet er et lavere energiforbrug, en god udnyttelse og inddragelse af haveareal og ikke mindst forhøjet boligkvalitet for den enkelte beboer og familie.
Vores eget vinduesopmålingsteam sikrede korrekt opmåling af alle vinduer, døre og altanpartier, hvilket betød fejlfri leverancer og optimal proces i forbindelse med renoveringen.
Beboerinddragelse
Boligerne var beboede under renoveringen og der har derfor været meget fokus på både planlægningen, så vi er mindst mulig tid i den enkelte bolig og selve tidsplanen.
Fokus på godt samarbejde
For at sikre et godt samarbejde og en optimal byggeproces undervejs i renoveringen gennemførte vores proceskonsulent løbende samarbejds- og potentialemålinger, hvilket var med til at sikre en meget høj tilfredshed blandt alle parter.