Holbæk Sygehus – Bygn. 20
Bygning 20 (også kaldet vaskeribygningen) er den 7. bygning vi har renoveret for Region Sjælland over de sidste 7 år.
Renovering
Entreprisen indeholdt renovering af tag, ventilation, kloak og ovenlys.
De to sammenhængende skiffertage skulle udskiftes til nye i naturskiffer, men først skulle det eksisterende skiffertag sendes til deponi, da det indeholdt asbest. Skiffertaget på ca. 900 m² blev lagt med nye skiffer.
Fladtaget på ca. 500 m² blev efterisoleret med 100 mm hård batts inden der blev udlagt 2 lag pap. Herefter blev der udskiftet 16 ovenlysvinduer, dette gav nogle udfordringer da vaskeriet som forsynede hele sygehuset også skulle køre på fuld kraft under udskiftningen af ovenlys og ventilation.
Vi sluttede af med at ændre vandledninger omkring bygningerne og sætte nye brønde med afsluttende reetablering af området.