Beboerne er de vigtigste
Renoveringsarbejde giver forstyrrelser i dagligdagen for beboerne, der skal leve med støv, støj og besvær. Som entreprenører skal vi tage hensyn til beboernes sikkerhed og sundhed, men også overholde budgetter og deadlines. Vi har derfor udviklet en metode til målrettet beboerhåndtering.
Seks punkter, der giver tilfredse beboere
-
Relevant og rettidig kommunikation, så ingen er i tvivl om, hvad der sker
-
En gennemtænkt plan for varslinger, der bliver læst og forstået af beboerne
-
Etablering af brugerudvalg med beboere som ambassadører for processen
-
God dialog med beboerne ved løbende beboermøder og i dagligdagen
-
Forebyggelse af konflikter – og smidig håndtering, hvis de alligevel opstår
-
Grundigt forarbejde og klare mål
Opgaven starter med et grundigt forarbejde og interviews med de centrale interessenter (bygherre, rådgiver, driftsansvarlig og nøglepersoner blandt beboerne). På den baggrund udarbejder vi en klar strategi med kommunikations- og varslingsplan, plan for adgang og nøgler, tilgængelighed, mm.
Vi bygger på den nyeste viden
I arbejdet med beboerhåndtering trækker vi på den nyeste viden om kommunikation. Vores tilgang bygger på adfærdsforskning og såkaldt nudging. Nudging er en metode til at fremme ønsket adfærd, fx dialog mellem håndværkere og beboere, eller at beboere afleverer deres nøgler i tide.