I Kay Fiskers kendte og fredede bebyggelse Vestersøhus ved søerne i København, har vi lavet en større renovering.

Renovering
Der blev udskiftet 700 stk. vinduer som en bygherreleverance. Vinduerne i boligerne blev skiftet til nye med samme udtryk, form og farve som eksisterende. De er alle udført med lavenergi termoglas.

70 stk. store altaner blev renoveret. Gammelt flisegulv / beton blev fjernet, membran og nyt beton / fliser blev udlagt.

Stålrækværk til 38 stk. altaner blev demonteret, sandblæst, galvaniseret og afsluttet med pulvermaling.

Vi skiftede 1200 m2 tag, vi udskiftede lægter og udførte ny tag fod med ventilation. Tagbeklædningen blev udført af eternitskifer.

Bygningens 17 tagterrasser opbygges med nyt betonslidlag, ny isolering og beklædes med fliser. Facade partierne på tagterrasserne efterisoleres med Jackoboard plader og beklædes med eternit skifer. Værn totalafrenses, galvaniseres og industrilakeres.

I trappeopgangene foretog vi en snedkergennemgang og efterfølgende malerbehandling af vinduerne. Dørrammer på døre til tagterrasser skiftes i nødvendigt omfang.

close-w
Luk
close-w
Luk