Velkommen til ny byggeleder

VELKOMMEN TIL: Det er en stor fornøjelse at kunne byde velkommen til Mark Christensen, der den 1. august begyndte som byggeleder her i Hovedstadens Bygningsentreprise.

Mark er ikke et nyt bekendtskab, men har været knyttet til os det sidste år. Først som praktikant og senere som studentermedhjælp under sin uddannelse som bygningskonstruktør, hvor han har hjulpet på henholdsvis Søllerødgade og AB Eigi med større renoveringsprojekter og etablering af tagboliger. Nu har Mark afsluttet sit studie, og vi er utrolig glade for at byde Mark velkommen som byggeleder.

Udover erfaringen fra Hovedstadens Bygningsentreprise er Mark uddannet tømrer og har således en god ballast med og kender faget indefra. Under sin studietid på KEA har Mark tillige arbejdet hos Wemmelund Arkitekter som teknisk tegner og har her været med på spændende projekter lige fra energioptimeringer, vinduesudskiftninger til større renoveringsprojekter.

Vi har gennem det seneste års tid oplevet Mark som en ansvarlig medarbejder med fokus på samarbejde og kvalitet og ser meget frem til det fortsatte samarbejde, som for Marks vedkommende bliver en tagrenovering med opbygning af tagboliger i Valby.

 

Skriv et svar