Tagrenovering i alle dets afskygninger

Det er ikke tilfældigt, at logoet for Hovedstadens Bygningsentreprise a/s er to tage. For netop taget i alle dets afskygninger er en spidskompetence hos os. Vi renoverer tage i alle materialer og varetager også opgaver på bevaringsværdige bygninger.

Alle udformninger, alle materialer

Vi er specialister i tagudskiftninger på ejendomme i alle størrelser. Og det er uanset, om det nuværende materiale er tegl, skifer, asbestholdigt eternit, zink, kobber eller andet. Hvad end dit behov er, kan vi trække på værdifuld erfaring fra tidligere opgaver.

Vi kender udfordringer og faldgruber

Hovedstadens Bygningsentreprise a/s har hele tiden gang i renoveringer af byens tage, og vi kender både udfordringer og faldgruber ved tage fra forskellige perioder og af forskellige materialer. Du får gavn af de rette håndværksmæssige kompetencer til at løse enhver opgave.

Fra beboelse til bevaringsværdige bygninger

I beboelsesejendomme kan vi kombinere tagrenoveringen med udvidelse af boligarealet ved at etablere tagboliger. Ved bevaringsværdige bygninger kan vi sikre en gnidningsfri proces, der tager maksimalt hensyn til de æstetiske og arkitektoniske værdier.

Vi glæder os til at høre om dine ønsker.