Prækvalifikation på Vapnagaard

Vi er stolte over at kunne fortælle, at vi er blevet prækvalificeret til at afgive tilbud i forbindelse med Byggeskadefondens udbud af MgO udskiftning i afdeling 24, Vapnagaard i Helsingør.

Udbuddet omfatter renovering af vindspærreplader på i alt 57 blokke med 1.738 boliger. Det er et spændende projekt, hvor de godt 4.000 beboere vil bo i bebyggelsen under renoveringen, hvilket passer utrolig godt til vores store fokus på beboerkoordinering og -håndtering.

Vi er samtidig stolte over at være udvalgt sammen med velkendte navne som MT Højgaard, Anker Hansen & søn, B. Nygaard Sørensen og Enemærke & Petersen – og samtidig måske at få muligheden for at arbejde sammen med Pålsson Arkitekter, som er rådgiver på sagen.