Sikkerheds- og KS-ansvarlig i byggebranchen…er det dig?

Vi kan ikke love dig guld og grønne skove, men til gengæld kan vi garantere, at du får en spændende, alsidig, humørfyldt arbejdsplads og masser af gode kolleger. Vi har et stort fokus på ansvarlighed, kvalitet og samarbejde.

Vi søger dig, der er en dygtig og udadvendt sikkerheds- og kvalitetsansvarlig med gode menneskelige egenskaber, Dig, der kan varetage kvalitetskontrol og sikkerhed på vores byggepladser og i tæt samarbejde med vores byggeledere, gode håndværkere og samarbejdspartnere sikre, at vi lever op til vores sikkerhedsprocedurer og KS-forpligtelser.

Hvis du også kan arbejde selvstændigt som en del af vores KS-team, være opsøgende, lave forbyggende og vejledende arbejde i konstruktiv dialog med dine kolleger, så er du den rette kandidat.

Er du samtidig it-kyndig og ser muligheder i udvikling, så kan vi næsten ikke ønske os mere…udover din ansøgning!

Jobbet:

  • Løbende registreringer det udførte arbejde
  • Sikre at sikkerhed er i højsædet, og at lovkrav overholdes og følge op
  • Løbende kontrol og sikring af byggepladser
  • Løbende dialog med myndigheder i forbindelse med byggesagerne
  • Udvikling af virksomhedens kvalitetsledelse
  • En stor kærlighed til kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed, som kan omsættes til konkrete tiltag i virksomheden

Lidt om dig:

  • Erfaring med sikkerheds- og KS-arbejde
  • Mindst fem års erfaring med byggebranchen
  • Indsigt i problemstillinger indenfor arbejdsmiljø; herunder forebyggelse af ulykker, ergonomi, kemiske eller arbejdsmiljøproblemer.
  • Systematisk tilgang til opgaverne
  • Kan arbejde selvstændigt og det næste øjeblik være holdspiller.
  • Har Arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer
  • Har en positiv og konstruktiv tilgang til dit job og dine kolleger samt eksterne samarbejdspartnere.
  • Kunne begå dig på byggepladsen på en konstruktiv måde og rykke ved tingene ude i den virkelige verden – og helst hjælpe til med at flytte os alle sammen.

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte adm. direktør Rasmus Lindhardt på telefon 4080 9616.

Ansøgning med CV sendes på mail til job@hovedstadens.dk mærket ”Sikkerheds- og KS-ansvarlig” snarest muligt, dog senest søndag den 3. februar 2019, da vi ønsker en snarlig tiltrædelse og løbende holder samtaler. Se stillingsopslag.

Om Hovedstadens Bygningsentreprise a/s:

Vi er en større dansk entreprenørvirksomhed med speciale i tag-, vindues- og facaderenovering grundlagt i 1982 med 200 medarbejdere og hovedkontor i Greve. Vi har renoveringssager på det meste af Sjælland og har fokus på det gode håndværk og en ekstraordinær beboerhåndtering.

Vi lægger stor vægt på høj faglighed og kvalitet samt overholdelse af økonomi og tidsfrister. Men allervigtigst er sikkerheden for vores mange kolleger på byggepladserne rundt omkring.

Som partner for rådgivere, arkitekter, store boligforeninger og organisationer tilbyder vi en gennemtænkt, optimeret byggeproces med et skarpt blik på omkostningerne. Byggeri vil altid være en kompleks udfordring, men gennem kvalitetssikring og byggestyring reducerer vi risikoen markant. Beboerhåndtering er en af vores store mærkesager og betyder, at vi laver mange opgaver i den almennyttige sektor.

De tre parametre arbejdsmiljø, kvalitetssikring og kundetilfredshed har alle stor betydning for en omkostningseffektiv byggeproces. Alle vinder ved en stram, professionel og omfattende kvalitetssikring. Derfor har vi gjort kvalitetssikring til en fasttømret del af vores virksomhedskultur.