Hovedstadens søger praktikanter (tilbudsafdeling)
Vil du udvikle dig selv inden for byggebranchen?
Så kom i praktik i Hovedstadens Bygningsentreprises tilbudsafdeling
Hvis du læser til byggekoordinator, byggetekniker eller bygningskonstruktør, og søger en praktikplads, så har Hovedstadens en ledig stol i tilbudsafdelingen, hvor du bliver en del af et team på fire erfarne beregnere.
Du får et unikt kendskab til alle processer i en tilbudsafdeling –fra besigtigelse, udarbejdelse af tilbud, selve licitationen og efterfølgende kontraktforhandling.
Som praktikant kommer du til at arbejde med følgende områder:
- Bredt kendskab til det at arbejde i entreprenørvirksomhed
- Besigtigelser af arbejder vedrørende kommende udbud
- Indhentning af tilbud og dialog med fagentreprenører
- Udarbejdelse af tilbud
- Deltagelse i licitationer
- Kontrahering med bygherre
Lidt om Hovedstadens
- Vores kultur er præget af, at vi står sammen. Vi har en udpræget flad struktur, og vi er altid klar på at høre gode ideer.
- Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på din trivsel i jobbet.
- Vi mødes hver fredag til fælles morgenmad, og vi har løbende faglige eller sociale arrangementer.
Vores værdier
’Vi er ansvarlige og bygger på samarbejde og kvalitet’. Vi tænker digitalt i alle arbejdsgange, så vores administrative processer og byggestyring bliver lettere og mere effektiv. Alt sammen med det formål at højne både kunde- og medarbejdertilfredshed.
Vores fokus er på byggesager over 80 millioner kroner, og her tager Hovedstadens ansvar for hele værdikæden i byggeprocessen. Vi vil være den mest attraktive arbejdsplads og samarbejdspartner for renoveringsprojekter på Sjælland.
Hvor kommer du til at arbejde?
Vores hovedkontor ligger i Greve, og du vil primært have din dagligdag her, dog vil der være mulighed for, at du også vil have perioder ude af huset f.eks. i forbindelse med efterkalkulation når en tilbudssag går i produktion
Vil du være min nye kollega?
Læser du til byggekoordinator, byggetekniker eller bygningskonstruktør og søger en praktikplads, så send din ansøgning til job@hovedstadens.dk.
Du er også velkommen til at kontakte tilbudschef Martin Gatten Boserup på tlf. 27 74 72 80.