Hovedstadens søger praktikanter

Vil du udvikle dig selv inden for byggebranchen?
Så gør som Mark, og kom i praktik som byggeleder hos Hovedstadens Bygningsentreprise

Hvis du læser til byggekoordinator, byggetekniker eller bygningskonstruktør, og søger en praktikplads, så har Hovedstadens ledige pladser som byggeleder.

Den mulighed greb Mark, der med en baggrund som tømrer har udviklet sig til nu at have ansvaret for renoveringen af 196 rækkehuse i Brønshøj. ”Ud over et spændende praktikophold fik jeg efter min uddannelse job samme sted, hvor jeg i dag er byggeleder og styrer større byggeprojekter. I min praktikperiode fik jeg mulighed for at tage ansvar, udvikle mig og være en del af et stærkt fællesskab. Så jeg vil til enhver tid anbefale andre at komme i praktik hos os i Hovedstadens,” fortæller Mark Christensen.

Som praktikant kommer du til at arbejde med følgende områder:

  • Konkrete byggesager, både opstart af en byggesag, deltagelse på bygge- og økonomimøder samt aflevering af det færdige projekt.
  • Tage del i arbejdet med tidsplaner, styring af egenproduktion og underentreprenører.
  • Skifte bekendtskab med arbejdet i tilbudsafdelingen og KS- og sikkerhedsafdelingen.
  • Arbejde med moderne it-byggestyringsværktøjer.
  • Få konkret erfaring med beboerhåndtering.

Lidt om Hovedstadens

  • Vores kultur er præget af, at vi står sammen. Vi har en udpræget flad struktur, og vi er altid klar på at høre gode ideer.
  • Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på din trivsel i jobbet.
  • Vi mødes hver fredag til fælles morgenmad, og vi har løbende faglige eller sociale arrangementer.

Vores værdier

’Vi er ansvarlige og bygger på samarbejde og kvalitet’. Vi tænker digitalt i alle arbejdsgange, så vores administrative processer og byggestyring bliver lettere og mere effektiv. Alt sammen med det formål at højne både kunde- og medarbejdertilfredshed.

Vores fokus er på byggesager over 80 millioner kroner, og her tager Hovedstadens ansvar for hele værdikæden i byggeprocessen. Vi vil være den mest attraktive arbejdsplads og samarbejdspartner for renoveringsprojekter på Sjælland.

Hvor kommer du til at arbejde?
Vores hovedkontor ligger i Greve, og du vil primært have din dagligdag her, dog vil der være mulighed for, at du også vil have perioder ude af huset f.eks. i forbindelse med efterkalkulation når en tilbudssag går i produktion

Vil du være min nye kollega?
Læser du til byggekoordinator, byggetekniker eller bygningskonstruktør og søger en praktikplads, så send din ansøgning til job@hovedstadens.dk.

Du er også velkommen til at kontakte Produktionsleder Martin Klingbeil  på tlf. 30 54 37 12

close-w
Luk
close-w
Luk